Sneglehøj

Sneglehøj er en rundhøj og et begravelsessted fra oldtiden. Der er formentlig tale om en gravhøj fra bronzealderen, men helt nye udgravninger på stedet i forbindelse med udvidelsen af Motorring 3 har skabt nogen usikkerhed om datering og indhold i gravhøj.

Højen har fået sit navn efter den sneglegang, som førte til toppen af højen.

Sneglehøj blev fredet i 1938 og havde da målene: diameter.: 25 m, max. højde/bevaret lagtykkelse: 5,0 m.

Nationalmuseet skrev i 1899:

"En rund Høi, "Sneglehøi", c. 25 Meter i Tværmaal, 5 Meter høi. En Del ødelagt ved Afgravningen og Anlæg af en bred Gang rundt om Høiens Midte. Toppen urørt. Tildels bevoxet med større Træer."

Berejser T. Mathiassen skrev i 1938:

"Sneglehøj, 25 x 5 m.; Siderne stejlt afgravede, navnlig mod Nord; lille nyt Hul i Vestsiden. Bevokset med høje Træer. [[112/38]]. [[Efter nævnets kendelse fredet i 10 m's omkreds 442/54]]."

Udgravningerne omkring Sneglehøj i 2005

Motorring 3 udvidelsen har inddraget arealet omkring Sneglehøj som midlertidig materialeplads. Før vejdirektoratet kunne få dispensation til denne midlertidige materialeplads, blev det bestem, at der skulle foretages en arkæologisk udgravning nord for Sneglehøj.

Udgravningen og de efterfølgende undersøgelser har været af stor betydning. Ved siden af den kendte og synlige gravhøj har arkæologerne fra Kroppedal Museum fundet en i vor tid hidtil ukendt langdysse fra tragtbærekulturen, som er en fællesbetegnelse for en række kulturgrupper fra yngre stenalder, ca. 3.900-ca. 2.800 f.Kr., udbredt i Mellem- og Nordeuropa fra Mellemsverige over Danmark til nedre Rhin og østpå til Ukraine. I perioden ændres kulturen fra et jægersamfund til et bondesamfund. Bondesamfundet fortsætter helt frem til industrialiseringen.

Desuden har man fundet mindst 15 huse fra perioden ældre jernalder og frem til det 8. århundrede, hvor vikingetiden er startet. Måske er der tale om første fund fra vikingetiden i Gladsaxe Kommune? Endvidere er ca. 50 kogestensgrupper blevet registreret, spor efter jernalderbondens jernudvinding og meget andet.

Et af de spørgsmål som rejste sig efter fundet af langdyssen, er om den oprindelige datering af Sneglehøj var korrekt. Derfor lavede man en såkaldt georadorundersøgelse af Sneglehøj for at undersøge om højen evt. skjuler en jættestue, som består af et kammer, der kan være af forskellig udformning, og hvorfra der går en lang gang, som fører til højens yderside. Langs denne yderside er der anbragt mægtige randsten. En registreret jættestue ville flytte tidsfæstelsen af højen til stenalderen.

Jættestuerne er bygget i bondestenalderen og tilhører tragtbægerkulturen. De afløser dysserne, og skiftet sker ca. 3.200 år f. Kr. Jættestuerne blev bygget indenfor en relativ kort periode på højst et par hundrede år, og skal ses i tilknytning til landbrugets indførelse omkring 4000 f.Kr. I dag kendes der til ca. 500 bevarede jættestuer i Danmark, hvoraf hovedparten er mere eller mindre nedbrudt som følge af at man i 17-1800-tallet anvendte dem som stenbrud ved blandt andet vejbyggeri.

Undersøgelsen afslørede ikke en jættestue, så vi må afvente en evt. udgravning af selve højen, hvis det nogensinde sker?

Siden hen har Kroppedal skrevet om undersøgelsen ved Sneglehøj.

Arkæolog Anne Birgtte Hansen fra Kroppedal Museum har skrevet en uddybende artikel til Gladsaxe Lokalhistorisek Forenings "Årbog 2008".

Historisk-Topografisk Selskab i Gladsaxe har omtalt Sneglehøj i sine årbøger:

1973: 34-35 ill., 40, 44. 1978: 27. 1980: 43. 1985-86: 29. 1987-88: 7 ill.
Gladsaxebogen I: 12,
Gladsaxebogen II: 137